
Børnelivs workshop om psykisk trivsel handler om angst og tristhed. Psykisk trivsel handler netop om trivsel og om plads til at åbne op for tanker og oplevelser. Budskabet i undervisningen er, at der er helt normalt at være bange, ked af det og trist en gang imellem. Alle har det sådan, og det hjælper meget at tale om det. Fokusset er altså ikke på psykiske lidelser hos børn. I workshoppen anvendes skuespil, plenumsamtaler og forskellige mentale øvelser m.m.
Sundhedsstyrelsen anbefaler
Det gavner unge at tale om mental sundhed på deres uddannelser. Det viser resultaterne af et satspuljeprojekt fra Sundhedsstyrelsen. I Børneliv har vi set, at vores workshop er med til at gøre børnene bedre til at håndtere konflikter og til at blive bedre til at spørge ind og være opmærksomme på deres klassekammerater
Undervisning i mental sundhed har gjort lidelser som angst, selvskade og depression lettere for unge at snakke om. Og det giver et bedre læringsmiljø på ungdomsuddannelser.
Kilde: www.sst.dk
I en børneworkshop lærer børn – gennem grin, nysgerrighed og teater – at forholde sig til sundhed og deres krop: Hvordan vi ser ud indeni, hvorfor vi bliver syge, og hvad man kan gøre for at holde sig rask? Kroppen er sjov og spændende. Og vi skal passe på den, men ikke være for bange. Gennem viden bliver børn endnu klogere på sig selv og kan forhåbentlig hvile endnu mere i grundtroen på, at kroppen er skøn som den er. Det er krops-empowerment i børnehøjde – og bidrager på sigt til en sundhedsfremmende adfærd.
Pris pr. workshop: 1700 kr. Rabat ved køb af flere, hvis de lægges i forlængelse af hinanden.
Book psykisk trivsel børneworkshop
Vi underviser voksne i førstehjælp til børn












