I Børnelivs Psyk-udvalg arbejdes der med forskellige projekter, der omhandler børn og unges psyke og trivsel. Er du i gang med, eller er du allerede uddannet inden for psykologi, pædagogik eller lignende?
Har du lyst til at bruge dine kompetencer til at gøre en forskel igennem div. projekter? Så meld dig ind i vores Psyk-udvalg, og vær med til at sætte fokus på børn og unges trivsel!
Vi tilbyder
- Et fællesskab, hvor man kan gøre en reel forskel for børn og unge
- Mulighed for at få indflydelse på mange ting
- Erfaring med projektorienteret arbejde
- En masse sjove oplevelser
- Adgang til sparring og relevant netværk på højt niveau
- En masse viden og uvurderlig erfaring til dit CV
- ….og meget andet
Projekter
Psykisk trivsel workshop: Børneliv udbyder fire forskellige workshops til skoleelever, hvoraf én af dem er Psykisk trivsel workshoppen. Her kan du som fagperson være med til at undervise vores undervisere i workshoppen, så de er udrustet til at give børnene den bedste oplevelse.
I ’Psykisk trivsel’ sættes der fokus på, at det til tider er okay og helt normalt at være bange, ked af det og trist, og at det kan hjælpe at tale om det. Fokus ligger således ikke på psykiatriske lidelser, men på at åbne op for tanker og oplevelser hos børnene.
Andre projekter: I Børneliv vil vi gerne have endnu mere fokus på børn og unges psyke og trivsel. Derfor ønsker vi at få mange flere projekter, der berører dette område. Så går du med en god idé til, hvordan vi kan være med til at skabe mere fokus på området, så meld dig ind i udvalget! Der er højt til loftet i Børneliv, og vi elsker at høre jeres idéer!