Børneliv søger en praktikant til ekstern kommunikation og fundraising

Vil du være med til at fremme børn og unges sundhed og tryghed? Er du struktureret, initiativrig og grundig? Non-profit organisationen Børneliv er i rivende udvikling! Gennem innovativ og nærværende sundhedsformidling arbejder vi for at fremme børn og unges sundhed og tryghed. Vi vil gerne nå endnu bredere ud, og derfor har vi brug for en praktikant, der kan hjælpe med ekstern kommunikation og fundraising.

Primære arbejdsopgaver

  • Deltage i kommunikationen med nuværende samarbejdspartnere for at styrke samarbejdet og planlægge kommende arrangementer.

  • Identificere mulige samarbejdspartnere og initiere kontakt for at snakke om og afstemme et kommende samarbejde

  • Udvikling af Børnelivs arbejde med fundraising i samarbejde med sekretariatsleder, herunder en fundraisingstrategi

  • Udvikling af en fondsdatabase med relevante fonde, der kunne være interesserede i at støtte Børnelivs projekter

  • Ad-hoc opgaver på sekretariatet

Kvalifikationer

  • Du læser en relevant uddannelse, der giver kompetencer inden for fx kommunikation, organisering, administration, marketing og økonomi mv.

  • Du har kendskab til og erfaring med børne- og sundhedsområdet, gerne med fokus på forebyggelse og sundhedsfremme

  • Du har viden og interesse inden for kommunikation og fundraising

  • Du er struktureret og grundig, når du løser arbejdsopgaver

  • Du er initiativrig og kan arbejde både selvstændigt og i teams

Vi tilbyder dig

  • Erfaring inden for eksterne kommunikation og fundraising

  • Selvstændige og udfordrende opgaver med et stort ansvar

  • Et sjovt og uformelt arbejdsmiljø i Børnelivs sekretariat

Det praktiske

  • Praktikperioden løber fra start februar til slut juni 2021

  • Din arbejdsplads bliver Børnelivs sekretariat, Fælledvej 12, 2200 København N

  • Arbejdstiden er tiltænkt 24 timer om ugen, men kan justeres alt efter længden på din praktik

  • Arbejdstiden ligger primært på hverdage i dagtimerne

Send en kort motiveret ansøgning på max 1 side samt CV til Sabrina på soe@boerneliv.org

Deadline for ansøgning er mandag d. 9. november 2020. I emnefeltet skrives: ”Praktikant til ekstern kommunikation og fundraising”.

Kontakt Børneliv

boerneliv@boerneliv.org

SOCIAL