Børneliv søger Nye undervisere

Vil du være med til at gøre børn klogere på deres egen krop? Vil du bidrage til, at lærere og pædagoger kan træde til, hvis et barn har brug for førstehjælp? Så er det måske dig vi leder efter. 

 

Hvad er Børneliv?

Børneliv er en sundhedsfaglig NGO, der arbejder for at gøre børns liv sundere og tryggere. Dette gør vi primært igennem vores Børneworkshops, hvor vi lærer børn om krop og sundhed, samt førstehjælpskurser til de voksne, der arbejder med dem. Derudover har vi mange projekter, der er baseret på frivillige kræfter, herunder: Børnelivs Brevkasse, Medicin og Vin, mfl. Derudover har vi skabt et kursus til sundhedsfaglige, Kommunikation i Børnehøjde, hvor vi underviser dem i pædiatrisk kommunikation med henblik på, at skabe en bedre oplevelse for børnene og deres familier, når de er på hospitalet. Dette kursus indgår ikke i arbejdsopgaverne. Børneliv har desuden været med til at skabe samarbejde med forskellige patientforeninger, Danske Hospitalsklovne mfl. Børneliv arbejder for at være børns stemme, når det gælder sundhed.

Primære arbejdsopgaver:

  • Afhentning af tasker med materiale og organsæt (svin)
  • Undervisning i Børnelivs fire børneworkshops
  • Undervisning i førstehjælpskurser til voksne, der arbejder med børn
  • Aflevering af tasker og materialer, samt rengøring heraf

Kvalifikationer:

  • Du læser eller har læst enten medicin eller sygepleje
  • Du vil kunne arbejde min. to gange pr. semester
  • Du har mulighed for at arbejde i hverdagene – primært fra 8-15
  • Du har gerne erfaring med børn og undervisning, men dette er ikke et krav
  • Du er god til at formidle sundhedsfaglig viden, så det er let at forstå
  • Du er ikke for genert til at stå foran mange mennesker, og har ikke noget imod at være i udklædning til læge-patient-skuespillet

Vi tilbyder dig:

  • Fleksibelt arbejde: du vælger selv, hvilke vagter du vil tage
  • Halv løn under transport, når der er min. en times samlet transport til skolerne
  • Et sjovt arbejde, hvor du er med til at glæde børn og fremme deres sundhed og tryghed
  • Mulighed for at blive klogere ved at deltage i kurser om bl.a. pædiatrisk kommunikation
  • Pædiatrisk førstehjælpskursus på CAMES 

Det praktiske

  • Der vil altid være min. to undervisere pr. workshop/kursus, så du kommer ikke til at stå alene
  • Vi har fire forskellige Børneworkshops. du kan læse mere om dem på hjemmesiden
  • Alle workshops og førstehjælpskurser foregår ude på den skole, der har booket det
  • En børneworkshop tager ca. en time, men der er ofte to til tre på samme skole samme dag
  • Et førstehjælpskursus tager ca. tre timer (inkl. pauser)
  • Tasker og materialer afhentes på Børnelivs kontor på Fælledvej 12, 2200 Nørrebro
  • De fleste workshops foregår i Københavns Kommune, men der er ind imellem også bookinger andre steder på Sjælland

 

 

Send en kort motiveret ansøgning på max 1 side samt CV til Børnelivs projektkoordinator, Sara, på sk@boerneliv.org. Du er desuden velkommen til at skrive, hvis du har nogle spørgsmål. Deadline er 29. november 2021 kl. 12.00. 

Kontakt Børneliv