Pædiatrisk kommunikation

I Børneliv synes vi at den kommunikation man som sundhedsfaglig har med syge børn er enormt vigtig. Vi mener, at der er for lidt fokus på det i det danske sundhedsvæsen, og vi ønsker at ændre på dette. Vi har i flere år undervist vores medlemmer i pædiatrisk kommunikation med det formål, at forbedre deres kommunikation med børnene når de underviser dem. I udvalget ’pædiatrisk kommunikation’ arbejder vi på at tage vores undervisning skridtet videre og lave et ekstern kursus for sundhedsprofessionelle i pædiatrisk kommunikation. På denne måde kan vi nemlig give børnene og familierne en bedre oplevelse i vores sundhedsvæsen, som gør, at vi kan tilbyde dem en bedre behandling.

Som frivillig i Børnelivs frivilligudvalg ’pædiatrisk kommunikation’ vil du få muligheden for at udvikle kursusindhold og udbrede et kursus om pædiatrisk kommunikation, samt undervise i det, spændende! Du vil arbejde sammen med seje børnelæger og børnepsykiatere, og du vil samtidig opleve at blive hørt – i Børneliv lærer vi nemlig af hinanden. Så hvad har du af relevant erfaring? Er du klar på at nytænke? Har du kompetencer og lyst til at udvikle eksterne kurser og undervise sundhedsprofessionelle i pædiatrisk kommunikation? Så er Børnelivs frivilligudvalg ’pædiatrisk kommunikation’ lige noget for dig.