Bliv en del af Børneliv

Tilmeld dig her:

Type

10 + 13 =

Hvorfor være en del af Børneliv?

I Børneliv arbejder vi for at fremme børn og unges sundhed gennem kreativ og nytænkende sundhedsformidling. Som medlem af Børneliv kan du bidrage til dette – både som underviser og som frivillig. Ved at bringe netop dine kompetencer og kvalifikationer i spil kan du gøre en forskel for rigtig mange børn og unge i Danmark.

I Børneliv vil du komme til at møde en masse fantastiske mennesker, og sammen vil i styrke hinandens kompetencer og blive endnu bedre til det i laver samt få et socialt fællesskab, som alle kan nyde godt af. Endvidere kan du få personlig erfaring, noget at putte på dit CV og en masse god karma.Hos Børneliv vil du altså få et værdifuldt netværk, som du kan få glæde af i f remtiden. Både arbejdsmæssigt og social.

Kontakt os endelig på boerneliv@boerneliv.org, hvis du har lyst til at deltage i arbejdet for at fremme børn og unges sundhed og tryghed – nu og gennem hele livet.

Hvordan kan jeg bidrage?

I Børneliv kan man være frivillig eller lønnet underviser. 

Som frivillig er man en del af ét eller flere af vores frivilligudvalg, hvor man får muligheden for at forbedre mange aspekter af Børneliv. Her kan man nytænke og optimere vores indsatser samt udvikle og udføre strategier, der kan styrke Børneliv og vores vision. Du kan læse mere om dem forneden. 

Som underviser i Børneliv er man lønnet. Her tager man ud på vores børneworkshops og underviser børn og unge i hhv. mave-tarm, hjerte-lunge og meget mere. Desuden kan man også undervise voksne, der arbejder med børn, i førstehjælp vha. virtual reality.

 

 

Medicin og Vin

Synes du, at det er vigtigt at belyse medicinske børnerelaterede problemstillinger? Har du lyst til at planlægge og arrangere spændende, aktuelle og relevante foredrag?

Børnelivs meget populære ”Medicin og Vin” mangler frivillige, der kan hjælpe med at identificere og vinkle faglige problemstillinger, samt af planlægge og afholde arrangementerne. 

SoMe

Er du en haj til sociale medier? Har du lyst til at udvikle Børnelivs online kommunikation og tænke strategisk?

Børnelivs SoMe-udvalg mangler frivillige. De sociale medier er en vigtig kilde til at udbringe Børnelivs vigtige budskaber, og som frivillig her kan du hjælpe SoMe holdet med at gøre dette på den bedste måde. 

 

Film-udvalget

Elsker du at filme og redigere? Er du skarp på lyd og billeder? Så er Film-udvalget måske noget for dig? 

Børnelivs Film-udvalg er med til at filme og redigere Børnelivs Brevkasse, lave reklamefilm og meget andet! Meld dig ind og få en masse erfaring med filmteknik! 

 

Virtual Reality

Er du vild med Virtual Reality førstehjælpskurserne? Vil du være med til at udbrede VR og gøre en forskel for børn og unge?

Børnelivs VR-strategiudvalg mangler frivillige der kan hjælpe med at optimere vores VR-sessioner og gøre VR oplevelsen endnu bedre. 

Pædiatrisk kom.

Har du relevant erfaring inden for pædiatrisk kommunikation? Har du kompetencer til og lyst til at undervise sundhedsprofessionelle i det?

Børneliv ser et behov for, at alle ansatte og professioner på landets hospitaler/sygehuse, der har med børn at gøre, bliver bedre til at kommunikere med børn. Som frivillig i dette udvalg kan du bidrage til netop dette.

Det sociale udvalg

Er du social og kreativ? Synes du, at det er vigtigt med et godt socialt fællesskab blandt Børnelivs medlemmer? Vil du gøre en forskel for Børnelivs bankende hjerte?

Børnelivs sociale udvalg mangler frivillige der kan skabe et socialt fællesskab samt venskaber på tværs af Børneliv. Som frivillig i dette udvalg kan du planlægge og arrangerer sociale arrangementer for Børnelivs medlemmer.

Børnelivs Brevkasse

Vil du bidrage til at formidle sundhedsfaglig vide til børn i indskolingen? 

Så meld dig ind i Børnelivs Brevkasse: Børnelivs YouTube serie, der gør børn klogere på krop og sundhed. Du kan både være med til at undersøge de bagomliggende fakta, eller være med til at skrive manuskript. 

 

IT-udvalget

Kunne du tænke dig kompetencer inden for IT? Er du løsningsorienteret? Brænder du for at gøre en forskel?

Børnelivs IT-udvalg bistår sekretariatet, når vi har IT-problemer samt udvikle Børneliv på IT-fronten. Desuden kan man også få erfaring med VR.

Psyk-udvalget

Synes du, at det er vigtigt at sætte fokus på børns psykiske trivsel? Er du i gang med eller er du allerede uddannet inden for psykologien eller andre relevante uddannelser? Er du klar på at udfordre dig selv og sætte dine faglige kompetencer og viden i spil?

Børnelivs psyk-udvalg mangler frivillige der kan være med ind over vores 'psykisk trivsel' workshop med henblik på optimering og videreudvikling.